top of page
  • Forfatters billede: Kaj Asmussen
    Kaj Asmussen
  • 22. aug. 2023
  • 1 min læsning

Opdateret: 24. aug. 2023

I denne uge oplever vi desværre igen en outsourcing partner som - efter eget udsagn - nok ikke overlever et ransomware-angreb.

Alle systemer er nede og kunderne mister nok deres data, da virksomheden ikke kan betale den krævede løsesum.


Det er barskt for virksomheden og især kunderne, som mister værdifulde data og måske adgang til kritiske systemer i en længere periode. Så det kan lukke flere virksomheder.


Hvis ikke det er et wake-up call for SMV’er, så ved jeg ikke hvad der skal til...

Det er vigtigt løbende at evaluere alle IT-leverandører og lave en risikovurdering pr. leverandør.

En anden vigtig erkendelse er at data er DIT ansvar, backup af kritiske data som opbevares uafhængigt af leverandører er en essentiel foranstaltning.


Evalueringen bør også omfatte virksomhedens økonomi og troen på at de kan og vil overleve en alvorlig IT-hændelse, fx et stort ransomware angreb. Noget så banalt som at gennemlæse virksomhedens 2-3 seneste offentliggjorte regnskaber er en god start.


Få nu styr på IT-sikkerheden!

Vi hjælper alle virksomheder store som små med at opnå digital tryghed.


Start dialogen med os i dag.


Hvis du vil læse om casen der er omtalt, kan du læse mere på ComputerWorld via dette link.


 
 
 
  • Forfatters billede: Kaj Asmussen
    Kaj Asmussen
  • 15. aug. 2023
  • 1 min læsning

Rigtig mange af os har en e-mail konto som vi har haft i mange, mange år. Det er nemlig bøvlet at skifte e-mail.


Men de gamle tjenester som POP3 og IMAP som disse typisk er byggede på lever ikke op til tidens krav om IT-sikkerhed. Og det ved de IT-kriminelle.


Dette koblet med en anden svaghed – nemlig vores dårlige vane med at genbruge vores passwords på tværs af tjenester.


Når en IT-kriminel først har overtaget din e-mail konto, så er det nemt at overtage dine andre konti. Dels kan de gennemsøge din mailhistorik, dels kan de resette passwords, da de jo nu modtager dine e-mails.


Løsningen er at skifte til en moderne e-mail platform med multifaktor-login, kryptering og avanceret SPAM og malware beskyttelse. Og ved samme lejlighed skifte til et komplekst unikt password.


Den gamle e-mail? Skal nedlægges/slettes, i en periode kan du med fordel sætte videresendelse på den gamle til den nye – men husk først at oprette et helt unikt og langt password.


Selvom IT-sikkerhed er lidt bøvlet – er det ikke raketvidenskab.

 
 
 
  • Forfatters billede: Kaj Asmussen
    Kaj Asmussen
  • 10. aug. 2023
  • 1 min læsning

At starte på et nyt kontor efter en god sommerferie og kunne fejre færdiggørelsen af vores nye app Nem ISMS er en ren fornøjelse.

Det er dejligt med nye "kolleger" her på Coriolisvej i Sønderborg.


Vores nye ISMS app Nem ISMS er blevet godt modtaget og de første kunder er på vej.


Nu mangler der blot lidt ekstra møbler og pynt og vi er klar til at give den gas.


Nyt kontor på Coriolisvej 1

 
 
 
bottom of page