top of page
  • Forfatters billedeKaj Asmussen

Virksomheder der tager IT-sikkerheden alvorligt, er mere værd

Når en virksomhed skal værdisættes, vil investorer altid kigge på en lang række parametre fx ejerkredsen, ledelsesteamet, nøgletal, udvikling, virksomhedens strategi, kundetilfredshed m.m.


Men i disse tider vil seriøse investorer og bankforbindelser også kigge på virksomhedens arbejde med IT-sikkerhed. Dette skyldes den markant øgede trussel fra cyberkriminelle og de mange eksempler vi ser på virksomheder som lider store tab ved ransomwareangreb.

Så når virksomheden kan dokumentere at der er styr på IT-sikkerheden, så giver det tryghed hos investorerne.


Undersøgelser som fx Cyberbarometeret viser at det foruden tryghed også giver virksomhederne konkurrencefordele ved investering i cybersikkerhed. Cyberbarometeret er baseret på en årlig spørgeundersøgelse blandt danske små og mellemstore virksomheder.


Interessant nok viser analysen at selv mindre IT-sikkerhedstiltag øger konkurrencekraften. Dette skyldes nok at forbedringen af IT-sikkerheden sætter fokus på andre områder af virksomhedens IT-anvendelse og herunder øger virksomhedens digitalisering og anvendelse af moderne værktøjer.


Et andet aspekt er nok at medarbejdere der føler at ledelsen tager IT-sikkerheden alvorligt generelt og har fokus på IT-anvendelsen har en højere motivation og effektivitet.


Så vil du have en mere værdifuld virksomhed med en stærkere konkurrencekraft, så er fokus på IT-sikkerheden et godt sted at starte.


Hvis du ønsker dokumentation for din virksomheds IT-sikkerhed er der typisk 2 veje at gå.

  • D-mærket, som er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse

  • ISO-27001 certificering, som er en certificering af virksomhedens ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS)


Hvad enten du vælger det ene eller det andet er Digital Fighters din sparringspartner. Vi har både fokus på de forretningsmæssige mål med IT-sikkerheden og detaljerne i teknikken.

IT-sikkerhed skaber værdi

1 visning0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page